Offentliggjort
17/9-2013
Høring
3/9-2013
Brev af 11. september 2013 fra Østre Landsrets præsident
Dommer Karin Bøgh PedersenIngen kommentarer modtaget
Dommer Marianne MadsenIngen kommentarer modtaget
Dommer Bodil ToftemannIngen kommentarer modtaget
Dommer Poul Erik NielsenIngen kommentarer modtaget
Landsdommer Poul LodbergIngen kommentarer modtaget
Landsdommer H.C. ThomsenIngen kommentarer modtaget
Landsdommer Ulla LangholzIngen kommentarer modtaget
Landsdommer Jens RosenløvIngen kommentarer modtaget
Landsdommer Henrik EstrupIngen kommentarer modtaget
Landsdommer Morten FabrinIngen kommentarer modtaget
Landsdommer Marie S. MikkelsenIngen kommentarer modtaget
flysheet.dk udgives af

Hans Chr. Spies
Ida Tesdorpfsvej 4 B, 1. tv.
3050 Humlebæk

Email: spies@tax.dk

Info og kommentarer
Dommernes bijob: De vil gerne have lønnen, men vil de også passe arbejdet?

Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 3/9-2013

Ved siden af en stilling i Højesteret, landsretten eller byretten har mange danske dommere et bijob. Af statistikken fra Bibeskæftigelsesnævnet fremgår, at af 18 dommere i Højesteret havde 16 bijob i 2012, der i snit indbragte hver af dem 581.401 kr. Blandt dommerne i Østre og Vestre Landsret havde henholdsvis 51 af 58 og 26 af 36 dommere bijob i 2012. Til gengæld kunne landsdommerne kun supplere deres faste dommerløn med henholdsvis 291.792 kr. og 320.714 kr. i snit.1)

Det har i mange år været diskuteret, om det er hensigtsmæssigt, at dommere har bijob. Det er bl.a. blevet fremført, at et bijob kan tage tid fra dommerens arbejde ved de almindelige domstole, og at der vil kunne rejses tvivl om den enkelte dommers upartiskhed, hvis dommeren på et tidligere tidspunkt har været udpeget af en part i en voldgiftssag.2)

For så vidt angår dommernes varetagelse af bijob som medlemmer af offentlige nævn og råd er det omvendt blevet påpeget, at dette er nødvendigt, da Danmark ikke har særlige forvaltningsdomstole. I betænkning 1319/1996 hedder det således: "Den administrative rekursbehandling ved nævn fungerer således som effektivt filter for domstolenes behandling af forvaltningssager. Eksempelvis er det en meget begrænset del af de afgørelser, som Landsskatteretten træffer i skattesager, der indbringes for domstolene."3)

Dette er et vægtigt argument. Men tyngden af argumentet står og falder med, at dommerne i deres bijob ved offentlige nævn og råd yder en indsats svarende til den uafhængighed og den faglighed, som gør deres medlemskab af det pågældende nævn eller råd ønskværdig.

Af statistikken fra Landsskatteretten fremgår, at i løbet af en periode på 8 år er andelen af indkomstskattesager, i hvilke skatteyderen har fået helt eller delvist medhold, faldet med 24%.4) Jeg har tidligere redegjort for, at dette fald i medholdsgraden næppe skyldes, at SKAT er blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser. Forklaringen er snarere, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Landsskatteretten i samme periode er skåret ned med 38%. De juridiske sagsbehandlere i Landsskatteretten har ikke den fornødne tid til at forberede sagerne, og sagsbehandlerne forfalder derfor i stigende grad til den mindst tidskrævende løsning - at foreslå en stadfæstelse af SKATs afgørelser.5)

Men så kommer det pinagtige spørgsmål: Hvorfor bliver SKATs afgørelser ikke underkendt i sidste ende, når det er retsmedlemmerne, herunder dommerne med bijob, der træffer den endelige afgørelse i en sag, som er indbragt for Landssskatteretten?

Det er ikke dommernes skyld, at sagsbehandlerne har fået mindre tid til at forberede sagerne. Men jeg vil mene, at når man som dommer konstaterer, at sagsbehandlerne ikke i samme grad som tidligere trækker tæppet væk under SKATs afgørelser, da som minimum har pligt til enten at sætte sig ordentligt ind i sagerne eller kræve, at sagsbehandlerne får den fornødne tid til at forberede sagerne forsvarligt. At man som dommer har fået sæde i Landsskatteretten skyldes jo, at ens faglighed forventes at sætte en i stand til at vurdere, om en afgørelse fra SKAT er rigtig eller forkert, og at man samtidigt forventes at turde sætte forvaltningen på plads, da ens uafhængighed sikrer, at dette kan ske uden risiko for at miste levebrødet.

Statistikken fra Bibeskæftigelsesnævnet synes at bekræfte, at danske dommere er ganske villige til at påtage sig lønnede bijob. På den anden side synes statistikken fra Landsskatteretten desværre at give anledning til, at man kan blive i tvivl om, hvorvidt alle dommere også er villige til at passe deres arbejde samvittighedsfuldt.


1) Jf. Redegørelse for Bibeskæftigelsesnævnets virksomhed for 2012, s. 16, tabel 1. Retspræsidenternes gennemsnitlige indtægt fra bibeskæftigelse er opgjort for sig.
2) Jf. betænkning 1319/1996, s. 343.
3) S. 373.
4) Jf. »Færre får medhold i Landsskatteretten, i takt med at sagsbehandlingstiden skæres ned«.
5) Jf. »Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?«.

Om flysheet.dk